Viser opslag med etiketten kasia struss. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kasia struss. Vis alle opslag

onsdag den 14. november 2012

Cool styling af Kasia Struss


Polske Kasia Struss ser super cool ud på disse billeder. Jeg er supervild med stylingen.
Jeg har aldrig været vild med hvidt fodtøj, men jeg er ret vild med de her hvide Céline støvler, som jeg har set i en del editorials efterhånden. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes, at de er akt for cool.
Derudover synes jeg, at det ser ret cool ud med pels... fake pels er fint. Det kan være en hel jakke eller bare en vest, men det er boho og rock'n'roll på en og samme tid. Og så må det også varme godt. Selvom pels i sort og neonpink måske ikke er så klassisk en version, så ser det meget sejt ud her.
Kasias nederdele her ser også superseje ud. Længden er ladylike, men looket bliver råt på grund af lædermaterialet og slidserne.  



mandag den 11. juni 2012

Brasch og Struss

To af mine "yndlingsmodeller" poserer sammen i magasinet Interview. De ser godt ud sammen, så det skulle med på bloggen. Det er i øvrigt danske Caroline Brasch-Nielsen og polske Kasia Struss. 

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

onsdag den 21. marts 2012

Can Crocs be cool?



Det er svært at komme i tanke om et skodesign, som er mere forhadt end crocs? Jeg overvejer at få mig et par crocs for at kunne irritere Bjarke. Jeg er nemlig irriteret over, at Bjarke går i birkenstocks hver dag alle steder. Hævn er et godt motiv og virker altid;) Pyt med at jeg ikke selv bryder mig om Crocs. I det mindste skulle de være gode at gå med?

Nu faldt jeg så over denne modeserie med Kasia Struss fotograferet af en af mine yndlingsfotografer Alasdair McLellan. Intet er aldrig så grimt, at det ikke kan være mode;)

mandag den 13. februar 2012

åh kasia





 En af mine vedvarende yndlingsmodeller er polske Kasia Struss. Jeg skrev også om hende i 2010. Hun er klassisk smuk i mine øjne, og jeg ville gerne se sådan ud. Hun er lige gået fra platinblond hår til brunt, hvilket vist er tæt på hendes naturlige hårfarve. Det klæder hende. Særligt i denne modeserie fra Vogue Korea. Hun er sindssyg smuk. Jeg er ikke engang supernede med Burberry Prorsum i denne sæson, men her ser det godt ud. Masser af blomster, pastelbaggrund og smukke Kasia... så kan det ikke gå galt. 

lørdag den 4. juni 2011

At lade sig inspirere løst

Det er ikke en fantastisk editorial i den forstand, at det jo bare er modeller, der poserer foran et gråt lærred. Jeg foretrækker editorials med en historie... Men moden er ganske inspirerende.
Fx er Ginta Lapina i rødorange skjorte og shorts rigtig flot her over. Ligesom at lilla og lys limegrøn virker godt sammen. Metallic lysegul sammen med gule bukser virker også godt. Noteret!

Her er det et mere råt look, som præsenteres. Jeg er egentlig mest til looket længst til venstre med pumps til cropped navy pants og en lyseblå skjorte og sejt hår. Skoene i midten er ret seje. Noteret.

Det hvide, romantiske look har været meget fremme dette forår og sommer. Pigerne her er alle utrolig flotte og deres make-up er meget fin, særlig Natasha Poly og Kasia Struss længst til højre. Noteret.
kilde: fashion gone rogue

mandag den 11. oktober 2010

modelcrush: kasia struss


Modeugerne er overstået, og der er blevet vist en masse tøj på en masse høje, tynde piger. Det er næsten umuligt  (i hvert fald for mig) ikke at få nogle favoritansigter blandt alle modellapigerne. Udover mine gamle favoritter som Freja og Jac, så er Kasia Struss min favorit fra denne sæson.
Da turen kom til Paris, fik hun farvet lokkerne platinblonde. Det er der altid en håndfuld piger, der får hver sæson - i år var det danske Agnete samt Abbey Lee og Ginta Lapina.
Det ser nu godt ud.

runwaybillederne er fra valentino, isabel marant, jil sander og balmain.
via style.com