lørdag den 18. juli 2009

Jeg læser, derfor er jeg











Sommer på Fanø betyder blandt andet at pakke tasken med en stak bøger, som jeg forsvinder ind i - fx en dag som i går, hvor det regner det meste af dagen.
Lige nu er jeg i gang med to bøger, som begge lover godt, hvis regnen fortsætter.
Derudover har jeg medbragt Soundvenue og Weekendavisen, som jeg læser fast, samtidig med at jeg købte mit franske favoritmagasin Jalouse i DSB-kiosken i Århus. Jeg forstår en hel del fransk, men var alligevel på Fanø Bibliotek i går for at låne et par ordbøger. I går sad jeg og oversatte et par småtekster, blandt andet om en pige fra Ed Banger Records - DJ Clara 3000 (?) samt en tekst om Soko - hende med sangen I'll kill her. Soko eksisterer stadig. I never knew! Det virker som et udmærket privat pensum for mig - glittede magasiner - hvis det rent faktisk skal lykkes mig at blive god til fransk for alvor (en dag må jeg også hellere derned og bo!!).
Jeg bor for tiden i mine jeans-shorts og min bluse fra American Apparel.
Min mor holder fødselsdag, så nu vil jeg ned og fylde flere godter i min allerede proppede mave!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar