Jeg hader mig selv for ikke at kunne lade være med at fremhæve Alexa Chungs stil. Det er der flere grunde til.
Hun er tilsyneladende tv-presenter for et musikprogram på engelsk tv og tidligere model, men jeg har hverken set hende som skærmtrold eller bemærket hende som model. Jeg er så at sige ikke fascineret af hende for andet end hendes gode smag. På den måde skiller hun sig ud fra de andre cool ladies, jeg har fremhævet på min blog. Med Chung hylder jeg overflade, og det runger hult i mine ører. Lidt for meget, forstås.
For det andet bliver hendes stil fremhævet i alle modeblade og på alle modeblogs. Hun er altså cirka ligeså original at fremhæve som stilikon som Kate Moss, Sienna Miller og Mary-Kate Olsen. Hun kaldes den nye Kate Moss, men hvem bliver ikke kaldt det? Sidste år var det Agyness Deyn , men så var hun ikke så spændende længere... Chung hænger ud med det nye fashion rat pack of celebrity kids som Daisy Lowe, Alice Dellal og Pixie Geldorf, der alle huserer i Shoreditch-bydelen i London og mest er kendt for at have god stil (well, og have forældrenes credit cards at købe stil for?). Bevares, det er fantastisk at følge med i deres liv fra sidelinjen og nyde deres lækre garderobe samtidig, men det er sejt på cirka samme måde som Gossip Girl, The Hills og The City. The rich, the young og all their dramas. Det ersjovt, men det er ikke cool!
Og så er der den fjollede grund. Mine veninde og jeg har hver vores celebrity crush, hvor vi i kedelige stunder ynder at tale om, hvordan vi i fremtiden skal på dobbeltdate med hver vores future man. Jeg har et crush på The Kooks' forsanger Luke Pritchard, mens min veninde finder Arctic Monkey-sangtrolden Alex Turner uimodståelig og helt divine. Problemet er bare, at Alex Turner i et par år har kærestet rundt med Alexa Chung, hvilket selvfølgelig gør hende upopulær i min venindes og min verden. Det er virkeligheden temmelig tarveligt at sige pæne ting om Alexa, når nu jeg lige meget hvad, bør tage mine venindes parti. (Jeg ved ikke om, er gælder de samme regler, hvad angår imaginære kærester, som real life boyfriends?)
Men men men. Jeg kan bare ikke lade være. Hvorfor?
Hun klæder sig klassisk og ungt på samme tid (hun kommer nok aldrig til at se tilbage på billeder fra hendes unge år og tænke: what the fu... hvad skete der lige for mig dengang?), hun er altid underspillet og henkastet lækker (aristocratic rich looking a la old money), hun går i tøj, man let lader sig inspirere af, fordi hendes stil er så brugbar og let at kopiere (og dog: der er formegentlig forskel på de klude, som vi dødelige finder i H&M og de klæder, hun tager på?), hun har suveræn smag, hvad angår sko, og stilmæssigt rammer hun aldrig ved siden af.
Lige nu leder jeg efter en fin, lækker nederdel, der er højtaljet og kort, men ikke helt stram. Jeg er sikker på, at den ide er startet i mit hoved efter at have set noget lignende på Chungs langlemmede krop.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar