søndag den 1. november 2009

Århus, fest og poker


Jeg var trukket i den lille sorte blondesag, da jeg i går skulle på feltarbejde i Århus' natteliv... Vi startede nu med øl og portvin hos venner på Trøjborg, og her vandt jeg mit første spil poker udover de gange min kæreste og jeg ar spillet alene. Det var sjovt - særligt fordi Bjarke og jeg valgte at snakke om mit spil hele vejen ned i byen, som var det en sportspræstation på højt niveau. Puha, sidste år ved denne tid havde jeg grinet, hvis jeg fik at vide, at jeg ville blive mega mega glad for at vinde et spil poker. Jeg ville forsværge, at jeg aldrig skulle spille sådan noget. Wello, man har et standpunkt til man får et nyt.
I byen hang vi ud den sidste time i i klubben Swingerklubben, hvor en tysk dj spillede op til dans - eller hvad man nu siger på smart techno-lingo. Senere fik også Galleriet besøg af Bjarke og jeg, hvor jeg fik mine ører blæst af op til flere gange. Det var hård techno, hvor jeg til tider føler mig som en bedstemor; "ih altså, det lyder jo bare som støj og larm.... altså, ungdommen nu til dags!". Det var sjovt. I dag står den på... ja, hvad mon den står på. Måske skal kæresten og jeg lege 10 månedersdag? Det ved man aldrig?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar