mandagsmusik

Så er tid til ugens musikliste med numre, jeg har lyttet til og elsket i ugens løb.

EQD: Equalized #003A
- så er det techno. Det er vel egentlig Bjarke's pick, men vi har trods alt fået hørt noget techno i ugens løb. For noget tid siden hørte vi Tama Sumo i Århus, som er resident på Berghain i Berlin. Hun var rimelig awesome. EQD/Shed er tilsyneladende hendes yndlingsproducer, fortæller Bjarke. Så blev man det klogere. (Ps. Bjarke siger: spil det om fredagen, ikke søndag).

Tame Impala: It's not meant to be
- jeg er rigtig glad for det nye album med Tame Impala, som hedder Innerspeaker. Faktisk er det svært for mig at vælge et nummer frem for et andet, da jeg faktisk synes albummet fungerer bedre som helhed end enkeltvis. Men udover singleforløberen Solitude Is Bliss, kan man med fordel begynde med at lytte til dette nummer.

Elliott Smith: Thirteen
- jeg har endelig fået anskaffet mig New Moon-albummet med Elliott Smith. Han er ellers en af de musikere, jeg har lyttet allermest til, og som jeg også har interesseret mig for rent menneskeligt. Jeg er ellers ikke typen, der ser musikdokumentarer eller interesserer mig for manden bag musikken. Men da Elliott døde, græd jeg til min store overraskelse. Og dengang var jeg langt mindre sentimental, end jeg er nu.

The Microphones: I want wind to blow
- albummet The Glow Pt 2 kan ikke anbefales nok. Det er en lo-fi klassiker, som jeg i lang tid kun hørte, når jeg besøgte min veninde. "Kan vi ikke høre den med elefanten?", spurgte jeg altid håbefuldt. Nu har jeg selv albummet, og kan høre det, når jeg lyster. Manden bag, Phil Elvrum, har siden 2004 kaldt sig Mount Eerie.

Beach Fossils: Sometimes
- jeg har tidligere haft nummeret Daydream med på søndagsfemmeren, men jeg har faktisk lyttet en del til hele albummet. Første nummer på det selvbetitlede album Sometimes er en dejlig start på et album. De minder mig om Peter Bjorn og John. Og dem kan jeg også godt lide.