mandag den 20. december 2010

The Zombies



Jeg har hørt masser af dejlig musik i år, men noget af det bedste, jeg er faldet over, er slet ikke nyt. Albummet Odessey & Oracle med det engelske band The Zombies er fra 1968.
Alex fra Beach House beskrev i junis udgave af Soundvenue albummet som en af sine yndlingsplader. Jeg kendte det ikke på det tidspunkt. Han kaldte det catchy, legesygt og med en teenageagtig stemning. Det måtte jeg høre! Albummet, fandt jeg ud af, er en klassiker. Musikken er er i samme boldgade som albummet Pet Sounds med The Beach Boys. Eksperimenterende og syret, men dog meget melodisk med masser af harmonier. Pladen er fyldt med kulturelle referencer. Nummeret A Rose for Emily er fx opkaldt efter William Faulkners fantastiske novelle af samme navn (ja, det er en rimelig tydelig reference!)
Så siger denne smøre dig blot en lille bitte smule, så lyt til The Zombies. Det er good stuff.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar