Jeg har været sindssyg grim i dag, så ingen billeder af mig. He... Det har ellers været en hyggelig søndag. Jeg har sovet længe, spist croissant ved havnen, leget med kat og afleveret kat tilbage, lavet playliste med 60'er-musik, lavet tærte og nu sidder jeg og stener på internettet... Men når jeg nu nægter at vise mit ansigt i dag, så er der til gengæld andre pæne mennesker på nettet. Jeg tænkte, at vi kunne se på nogle andre bloggere fra den store vide verden. Jeg har fundet 8 billeder fra andre blogs, som vi måske/måske ikke kan lade os inspirere af?
^Cocorosa er altid meget fin og hendes blog er et besøg hver. Hun er vild med pasteller og her viser hun et look, der læner sig op af Louis Vuittons forårskollektion. Det er nu rigtig fint.
^Kelly Framel aka The Glamorai har også en en rigtig god blog. Her er hun i leopard, der kan styles tacky, men som her også ganske cool. Derudover viser hun en anden tendens, som er nyere, nemlig matchende over- og underdel. Her matcher de korte shorts blazeren. Kan I lide det?
^Carolines Mode er en af Sveriges bedste blogs. Caroline har en simpel og eksklusiv stil, som ikke skifter drastisk fra vinter til sommer. Hendes frakke her er fantastisk, men bliver hun lidt for mørk til aprilmåned?
^Jeg kan godt lide bloggen The Man Repeller, fordi den er skrevet godt. Leandra har en god stil, men også en meget humoristisk indgang til mode. Her viser hun en tendens, som altid splitter vandene. Jeg synes nu, at den er sød på en festival eller lignende.
^Sincerely Jules bedrives af en mikrolille unge kvinde, der er altid ser perfekt ud. Her er hun hoppet i denne sommers svar på blokfarver: lysere og blødere, mere pastel. Og som prikken over i'er er der et lille splash af neon gul. Det er hipt, ifølge modeguides dette forår. Læg derudover mærke til hende ombre hår. Det ser pænt ud til hende.
^Laura fra bloggen The World Looks Red er altid meget feminin og med en stil i samme boldgade som Zooey Deschanel. Det er et meget romantisk, fint og behagelig sæt tøj, som Laura har taget på her.
^Nathalie er model og har kaldt sin blog for Nathalie Off Duty. Her er hun i et sommerligt boho-look, som ser godt ud, selvom kjolen ser vældig kort ud;)
^En let måde at lave et afslappet, hvidt look her til sommer. Bethany fra Snakes Nest pynter håret med blomster. Jeg ved ikke, om de er ægte, men det ser da meget fint ud.








Ingen kommentarer:
Send en kommentar