søndag den 6. maj 2012

Mine makeupfavoritter lige nu


Min makeupfavoritter ændrer sig ikke så meget, for så meget makeup har jeg heller ikke, men jeg vil gerne dele disse favoritter med jer (igen), fordi de er tried and tested og elsket højt. Hvad er jeres favoritter?

1. Nars multistick Copacabana. Highlighter stick, der er god på kindben, under øjenbrynet, i øjenkrogen og på amorbuen. Jeg bruger den rigtig tit, særlig til fest. Den er dyr, men holder for evigt. Den bliver hele tiden anbefalet af makeupartister i bladene og på nettet, så jeg er langt fra den eneste fan.

2. Nars pudderblush i Orgasm. Nars er berømmet for deres blushers og særligt farven Orgasm er en klassiker. Jeg elsker den. Den er super pigmenteret, holder længe og giver en flot glød. Hvis det skal gå hurtigt, så er Nars Orgasm perfekt, fordi den er så nem at lægge og altid lægger sig perfekt. Den er en varm pink med guldglimmer. Den klæder de fleste og anbefales også flittigt på blogs og i bladene. Lige nu griber jeg ud efter denne blush hele tiden.

3. Lancome Hypnose mascara. Jeg skal snart have ny mascara og næste gang køber jeg nok en billigere mascara, men jeg har æret helt ekstremt glad for Lancome Hypnose. Jeg kan ikke komme i tanke om en mascara, der passet bedre til mig og mine øjne, så hvis nogle af de nye highstreet-mascaraer ikke leverer varen, så må jeg jo tilbage til Lancome.

4. MaxFactor øjenbrynsblyanter er virkelig gode. Deres farveudvalg er godt, og jeg bruger altid min blynt, når jeg lægger makeup. Der er snart kun en stump tilbage, men den har holdt godt og er et sikkert genkøb, når den tid kommer.

5. MAC pudderøjenskygge i farven Satin Taupe. En af MAC absolutte bestsellers, når det kommer til øjenskygge. Skal man kun eje én øjenskygge, er denne et godt bud, hvis den skal være lidt mørkere end neutral. Pigmenteringen er god, og jeg elsker farven.

6. MAC Paint Pots i farven Painterly. Pæn, neutral base til øjnene. Kan sagtens bruges alene, hvor den gør øjenlåget ensfarvet samt åbner øjet, men bruges ellers under en pudderskygge for længere holdbarhed og mere intens farve. Bruger den stort set altid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar