torsdag den 17. maj 2012

Radio24syv / Kollektionen


Jeg ved ikke, om I har hørt det, men Radio24syv har lavet et sæsonprogram om mode, som de kalder Kollektionen. Jeg tror, at det skal komme 4 gange om året. Første program blev sendt første gang den 4. maj og handlede om forårsmoden. Jeg fangede det først tilfældigt i dag (hvor det blev genudsendt), da jeg zappede over på kanalen midt i programmet. Jeg hørte altså kun anden halvdel, men jeg skal helt sikkert også lytte til første halvdel.

Første halvdel handlede om forårets kvindemode og de store modehuse i Paris, mens den time, jeg hørte, handlede om herremode. Det var ret interessant, for mænd og kvinders forhold til mode er både historisk forskellig, forståes forskellig og bruges forskellig. Derudover er jeg personligt meget glad for herretøj til kvinder på grund af det funktionelle, enkle og klassiske snit, som meget herretøj har, så herremode interesserer mig også.
I studiet havde værten Niels Pedersen i anden time besøg af designerne Silas Adler (Soulland), Mads Nørgaard og Lennart Raaholt.

I finder programmet her, hvor der også er en PDF med billeder af det tøj, de personer og de tendenser, som bliver diskuteret i programmet.

Hvor er det i det hele taget dejligt, at mode igen har fået plads på tv og radio. I bør også virkelig se de 6 udsendelser "Modearkivet" på DR2. Det er rigtig godt formidlet. Jeg ved også, at der har været nogle udsendelser på P1 om mode, men dem har jeg ikke lige fået tjekket ud. Måske de næste par dage?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar