På min tur til Mallorca var vi blandt andet inde i den fine by Pollença, der blandt andet er kendt for deres trappe op ad et bjerg på 365 trin. På toppen ligger en lille kirke, men der venter også én en flot udsigt over bjerge, vand og byen.
Det var rigtig varmt denne dag, selvom der var overskyet...
Jeg var i min yndlings-sommerkjole, som jeg har brugt RIGTIG meget her til sommer. Den har også været med på bloggen flere gange før. Den er i silke og fra Selected Femme. Den er købt på Trendsales og hører til blandt mine rigtig gode køb. Jeg synes selvfølgelig, at den er pæn, men det er lige så meget det, at den er behagelig at have på. Det er let med en kjole. Den strammer ikke. På grund af mønstret, så ses pletter ikke så tydeligt... Den er simpelthen praktisk.
Sandalerne er også købt på Trendsales og er fra Dolce & Gabbana (jeg synes, at det er sjovt at have high end mærkevarer - det er ikke normalt for mig). Solbrillerne er fra H&M.
^Op ad op ad...
^Bjarke tager en lille pause på turen op ad. Uha, jeg synes, at B ser sød ud her.
^Næsten på toppen. I baggrunden et flot bjerg...
^Her kan man se ud over en del af byen. Den er meget spansk, synes jeg. Også selvom jeg havde svært ved at forbinde Mallorca med Spanien, da alle skilte står på mallorcinsk.. en catalansk dialekt. Catalansk ligner på skrift en underlig blanding af spansk og fransk tilsat et hemmeligt krydderi.
Jeg er en sucker for pæne udsigter. Og I er sikkert ikke overrasket over, at det er 1000 gange flottere i virkeligheden end på mine billeder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar