fredag den 22. november 2013

Ny Chanel-film... spotter Nadja Bender på et reklamefoto for filmen


Karl Lagerfeld instruerer efterhånden tit en ny kortfilm i forbindelse med Chanels resort- eller cruisekollektionerne. Denne gang spiller Gabriella Chaplin en ældre udgave af Coco Chanel, mens en tidligere Coco Chanel-fortolker Anna Mouglalis også medvirker sammen med mr. silver fox Rupert Everett. 

På billedet her er Chaplin dog omringet af topmodeller. De er alle Karl Lagerfelds nuværende muser og tæller Kati Nescher, Sam Rollinson, Ondria Hardin, Aymelline Vallade, Marte Mei Van Haaster og Jamie Bochert.... og minsandten også danske Nadja Bender (længst til venstre). Det bliver spændende at se, hvor stor hendes rolle bliver? 

Jeg kan godt lide Karl Lagefelds tidligere kortfilm. Jeg har ingen ide om, hvordan hans film virker på en ikke-modeinteresserede? De virker nok bedst, hvis man har for vane at blive forført af Chanel:)
 Jeg var især vild med den lille film, hvor Freja spiller en form for dobbeltrolle, den ene som stuepigen Astrid fra Danmark:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar