fredag den 13. november 2015

Dynefrakke fra Fendi


Det er blevet koldere i de seneste par dage. Forleden var der 13 grader, og i dag har den været nede på 7. Det mærker jeg med det samme. Jeg er kuldskær. Faktisk får jeg det også hurtigt for varmt, så jeg er nok i virkeligheden meget temperatursensitiv, hvilket sucks! 
Anyhoodles, det koldere vejr får mig til at tænke, at denne frakke fra Fendi må været den perfekte vinterfrakke til de dage, hvor man bare gerne vil ligge under dynen hele dagen for at holde varmen. Den gør det muligt at tage dynen med - med den bonus en pelskrave tilfører. 
Bevares, den er måske ikke årets mest sexede frakke, og jeg er sikker på, at man kommer til at føle sig som Michelin-manden, når den første begejstring for frakken lægger sig, men på den anden side, så har jeg tit stået i kulden og frosset og bandet og drømt om Michelin-mandens uniform!
Fendis pris for frakken gider jeg slet ikke tale om. Lad os nu bare blive i drømmeland lidt... Hvilket modeserierne med frakken tydeligvis også befinder sig, for hvornår har man en frakke som denne på  MED BARE BEN? Overraskende mange har stylet frakken med bare ben. Mode er mærkeligt.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

















Ingen kommentarer:

Send en kommentar