onsdag den 16. december 2015

Blå strik med pailletbesatte blomster, fugl og slange fra Gucci


Den blå strik fra Gucci slår mig som meget inspireret af kinesisk broderi og mønstre....

Jeg har på det seneste været mere end almindeligt intresseret i Kina, fordi der var en chance for, at Bjarke skulle flytte til Kina og arbejde der for en periode. Jeg skulle eventuelt flytte med i noget af tiden eller i hvert fald besøge ham i perioder, og den mulighed får jo en til at være lidt mere lydhør over for kinesiske historier og nyheder... Nu fik Bjarke imidlertid ikke jobbet i første omgang. Han var tæt på, og det virker til, at de er mere end interesseret i, at han søger igen til sommer, når der kommer en ny jobåbning. De ville beholde hans nummer og ville vende personligt tilbage, så det lyder jo som et lidt mildere jobafslag end de fleste. Det virkede også til, at han var lige så kvalificeret som hende, der fik jobbet. Det afgørende endte med at handle om, at kvinden havde en kinesisk kæreste og gerne ville slå sig permanent ned i Kina. Det er svært at konkurrere med, når man har familie og kæreste i Danamrk og formegentlig kun er interesseret i jobbet i 1-2 år, som det almindelige også er.
Anyways, livet kan nå at ændre sig inden sommer, men der er altså stadig en vis sandsynlighed for, at Bjarke drager mod Beijing på et tidspunkt, så min fascination af Kina kan forstsætte lidt endnu.
Jeg er modemæssigt vild med kinesiske mønstre, materialer og farver lidt mere end jeg plejer. Jeg er også ret vild med kinesisk tapet. Hvis jeg var en af de der indretningsfreaks, der skiftede indvendigt decor i tide og utide, så ville jeg tapesere med tyrkis eller gul tapet med blomster, fugle og træer... jeg burde vise et billede, så I kan se, hvad jeg mener...
Jeg holder lidt ekstra øje med kinesiske nyheder - fra smog, etbarnspolitikkens ophør, ø-bygning i havet and andre krøller fra det store mærkelige land. Jeg har set Marco Polo på Netflix, som modsat titlen hander mest om Kublai Khans dynasti i slutningen af det 13. århundrede. I gymnasiet var jeg ret interesseret i Mao-tiden, men nu er jeg interessemæssigt rykket længere tilbage.

Anyways, i dette indlæg kan I se blå strikkede Gucci-trøjer, som ikke officielt har noget med Kina at gøre.. men jeg associerer den åbenbart med all things above:)

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

































Ingen kommentarer:

Send en kommentar