Modekampagner s/s 2018: part III

Versaces kollektion fik meget opmærksomhed i år, da meget af kollektion Gianni Versace. Kampagnen blev fotograferet af Seven Meisel og indkluderede en række supermodeller op gennem tiden og frem til i dag. Nogle nye måske kommende supermodeller indgik også i kampagnen. Jeg kan godt lide den, selvom den er fotograferet i et studio med grå baggrund, men Meisel er god til portrætter, så alle modeller ser godt ud og tøjet kommer til sin ret. Om man så er til Versace-tøj eller ej.

Etro er et brand, der er lige under de allerfineste mærker, men som man godt kan går. emme lidt. De laver fine, letgenkendelige kampagner hvert. I år får de point for at bruge Giedre Dukauskaite som en af deres modeller - hende kan jeg virkelig godt lide. Ellers er der ikke så meget at sige.

Dior har valgt at lave en only girl-kampagne i denne sæson, hvilket efterhånden er sjældent for de store mærker, men her ser vi supermodellen Sasha Pivovarova i kunstnerisk humør. Den russiske model er kunstner ved siden af sin karriere som model, og i kampagnen ser man Sashas egen tegnestil. Det er en fin kampagne - lidt kedeligt at vi er i et gråt studio, men tøjet gør sig meget bedre på billeder end på catwalken, og det viser kampagnen tydeligt. Man skal glæde sig over ss og fw-kampagnene hos Dior, for i de mindste er de ikke humørforladte Jennifer Lawrence-kampagner. Suk.

Célines sidste kampagne med tøj under Phoebe Philo. Man kunne i forvente andet end en typisk Céline-kampagne med velkendt layout og velkendte ansigter for Céline. Jeg har altid godt kunne lide disse Céline-kampagner, og denne er ingen undtagelse. 

De to modeller Grace Elizabeth og Luna Bijl er begge supermodelsmateriale, hvis de træffer de rigtige valg i deres karriere. Lige nu kører det for dem begge med masser af kampagner og Vogue-covers, og her medvirker de altså begge i sæsonens Chanel-kampagne. Jeg må dog sige, at jeg ikke forstår castingen af dem begge. De ligner ikke hinanden som nydt ud af næsen, men de har dog tilpas meget det samme look, at det virker weird ikke at booke en model med et lidt anderledes udseende, der kunne give lidt kontrast. Nogen gange giver det mening af booke to lookalikes eller modeller, der ligner hinanden, men så skal det også bruges. Det bliver ikke brugt her, og på den måde passer de ikke rigtigt sammen. Derudover er kampagnen lidt kedelig, men point for at fokusere på pastellerne i kollektionen. Chanel-kollektionerne er enorme, så man kunne vælge mange udsnit. Her man de valgt den sjoveste del af kollektionen.

Jeg har været ret glad for disse Bruberry-kampagner på det seneste, der synes fotograferet af Alasdair McLellan. McLellan fanger en britisk stemning som inden anden, og det på en ungdommelig frisk måde. Jeg er fan.

Apropos Alasdair McLellan, så fotograferer han i øjeblikket Miu Mius kampagner, og det mere vellykket end Willy Vanderperre i mine øjne, for selvom McLellan har en meget britisk sensibilitet, hvilket kan virke lidt mærkeligt til et italiensk mærke, så har i det mindste varme og følelser i sin linse, og alle kampagne har talt til mig. Jeg tror måske, at de næste sæson går lidt væk fra collage-stilen, hvilket jeg hilser velkomment, for nu har vi ligesom prøvet det, og kampagnerne er ikke langt fra at smelte ind i hinanden, men lige nu virker de stadig. Castingen og stylingen er god - bedre end på catwalken. Jeg er som altid glad for Miu Miu.

Faretta Radic ligner en typisk Ralph Lauren-model, men kampagnen er lidt bland. Mon ikke den tiltaler Ralph Lauren-kunden, der typisk godt kan lide det enkle og elegante klassisk amerikanske look.

Bottega Veneta er endnu et af de brands, som skifter ofte ud i fotograf og kampagnestil. Måske fordi tøjet under Tomas Meiser (der lige er gået af som cehfdesigner) og logoet er så genkendeligt, at man har brugt kampagnerne til at overraske. Jeg er personligt mest til store billeder, hvor man virkelig kan se det hele, så denne collagestil kan godt irritere mig lidt, men billederne er gode og castingen, kan jeg også godt lide. Et andet layout, og jeg havde været glad.

Steven Meisel har fotograferet Cara Taylor for ss18-kampagne, og selvom  (jeg siger dette for 117. gang), jeg ikke er supervild med studiokampagner, så er Maxmara blandt de bedre studiokampagner hver sæson, fordi Meisel er god til portrætter. Cara Taylor er en virkelig god model, der på alle billeder og i alle modeserier fanger mig, og det gør hun også her tiltrods for kampagnen kedelige enkelthed. Jeg er ret vild med makeuppen og læbestiften, der passer perfekt til resten af kampagnens douche farver og lys.

Den er simpel, men med en fin casting af Charlee Fraser og Selena Forres, nogle gode farver og fint layout, så får man en cool kampagne. Det er bare i et studio, men den gør sig godt på print, og tøjet tager sig godt ud.

Jeg elsker disse billeder. Jeg tror, at det er Jamie Hawkesworth, der er fotografen. Det kunne i hvert fald godt ligne hans stil i forhold til modellernes posering, billederne komposition, lyset, farverne og filteret. Castingen er god, og tøjet kommer til sin ret. Tøjet kommer til at se cool og avantgarde ud i stedet for konet, som må ære kundernes problem, når de prøver tøjet. Det er i hvert fald ikke tøj til alle kroppe!

Det er egentlig nogle ret fine billeder, der godt kunne se lidt Tim Walker-agtige ud i sin komposition, men Oscar de la Rentas logo, som vistnok er den afdøde desginers signatur, er ikke specielt cool. Man har endda gjort den bedre fra tidligere, ved at lade den være helt sort (før har man brugt kanter og relief og grimme farver), men måske skal man også lave skrifttypen smallere/tyndere? Just my two scents. Garenteret at logoet er vældig populært hos kunderne, der trods alt ikke er mig.