Stribet sæt med jakke med arkitektonisk form fra Fendi

Fendis kollektion var fyldt med arkitektoniske, feminine looks med striber, og her er et af dem. Materialet ligner noget tykt skinnende silke. Det er flot, selvom det nok ikke lige er min stil. 

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

Chanel kort lys kjole med vævede/strikkede pasteller

Sød kjole fra Chanel, der er meget Chanelsk under Karl Lagerfeld. Den er også meget ungdommelig og sommerlig, så det er et look for en heldig arving. Tsk, at være ung og smuk millionøse med penge nok til at dyhrt designertøj!

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

Tætsiddende looks med cutouts og flæser fra Mulberry

Det ligner noget behageligt blødt og elastisk stof, som kjolerne og toppene fra Mulberry her er lavet af. Måske noget silkebommuld? Farverne er pang og det kan ikke bliver mere sommerligt med ikke kun stynde stropper, men også cutouts, så man ikke får det for varmt:) Hvor resten af kollektionen er meget romantisk og lettere oversize, så får man her noget, der minder som stramt og sexet.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

Simone Rocha diverse looks med blandt andet gulorange blomster

Simone Rocha har gemmet flere sæsoner kultiveret dette blomstermønster i sin looks og brugt transparente matte matrialer til sine lettere oversize romantiske kjoler. Hun har også eksperiementeret med at dekonstruere jakker og "fusionere" dem med kjolerne eller omvendt. Det er også det, vi ser med disse looks. Farverne adskiller sig - det er første gang at vi ser denne orangegule farve, og det er blomsterne i denne farve, som går igen i de looks, fotograferet i diverse magasiner, som jeg har taget med her. Fine fine looks.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

Oversize og lag-på-lag looks fra Celine

Looket her består af en lang asymmetrisk pleated nederdel, en oversize polo og en oversize vest. De kommer i lidt forskellige farver og kombineret forskelligt, men jeg kan virkelig godt lide looket og mønstrene. Nogle vil måske drukne lidt i looket, så lader man sig inspirere, så forsøg med lidt forskellige størrelser. Til nogle vil et look a la dette være too cool for school.. så at sige;)

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

Hvide kjoler med små sorte prikker og store barnlige hjerter fra Dior

Det er en fin og let og meget fmenin kjole, som Dior har desinget her. Der er to versioner med næsten samme snit og i samme mønster. Den første har en slå-om-kjole-effekt foran, mens den anden har knapper. Den kan bruge til alt fra store fester til havefester og barnedåber, men egentlig også bare en helt almindelig hverdag. Den er næsten transparent, så style den fx med en stribet kjole eller body under, som Dior selv har gjort.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

Modekampagner s/s 2018: part III

Versaces kollektion fik meget opmærksomhed i år, da meget af kollektion Gianni Versace. Kampagnen blev fotograferet af Seven Meisel og indkluderede en række supermodeller op gennem tiden og frem til i dag. Nogle nye måske kommende supermodeller indgik også i kampagnen. Jeg kan godt lide den, selvom den er fotograferet i et studio med grå baggrund, men Meisel er god til portrætter, så alle modeller ser godt ud og tøjet kommer til sin ret. Om man så er til Versace-tøj eller ej.

Etro er et brand, der er lige under de allerfineste mærker, men som man godt kan går. emme lidt. De laver fine, letgenkendelige kampagner hvert. I år får de point for at bruge Giedre Dukauskaite som en af deres modeller - hende kan jeg virkelig godt lide. Ellers er der ikke så meget at sige.

Dior har valgt at lave en only girl-kampagne i denne sæson, hvilket efterhånden er sjældent for de store mærker, men her ser vi supermodellen Sasha Pivovarova i kunstnerisk humør. Den russiske model er kunstner ved siden af sin karriere som model, og i kampagnen ser man Sashas egen tegnestil. Det er en fin kampagne - lidt kedeligt at vi er i et gråt studio, men tøjet gør sig meget bedre på billeder end på catwalken, og det viser kampagnen tydeligt. Man skal glæde sig over ss og fw-kampagnene hos Dior, for i de mindste er de ikke humørforladte Jennifer Lawrence-kampagner. Suk.

Célines sidste kampagne med tøj under Phoebe Philo. Man kunne i forvente andet end en typisk Céline-kampagne med velkendt layout og velkendte ansigter for Céline. Jeg har altid godt kunne lide disse Céline-kampagner, og denne er ingen undtagelse. 

De to modeller Grace Elizabeth og Luna Bijl er begge supermodelsmateriale, hvis de træffer de rigtige valg i deres karriere. Lige nu kører det for dem begge med masser af kampagner og Vogue-covers, og her medvirker de altså begge i sæsonens Chanel-kampagne. Jeg må dog sige, at jeg ikke forstår castingen af dem begge. De ligner ikke hinanden som nydt ud af næsen, men de har dog tilpas meget det samme look, at det virker weird ikke at booke en model med et lidt anderledes udseende, der kunne give lidt kontrast. Nogen gange giver det mening af booke to lookalikes eller modeller, der ligner hinanden, men så skal det også bruges. Det bliver ikke brugt her, og på den måde passer de ikke rigtigt sammen. Derudover er kampagnen lidt kedelig, men point for at fokusere på pastellerne i kollektionen. Chanel-kollektionerne er enorme, så man kunne vælge mange udsnit. Her man de valgt den sjoveste del af kollektionen.

Jeg har været ret glad for disse Bruberry-kampagner på det seneste, der synes fotograferet af Alasdair McLellan. McLellan fanger en britisk stemning som inden anden, og det på en ungdommelig frisk måde. Jeg er fan.

Apropos Alasdair McLellan, så fotograferer han i øjeblikket Miu Mius kampagner, og det mere vellykket end Willy Vanderperre i mine øjne, for selvom McLellan har en meget britisk sensibilitet, hvilket kan virke lidt mærkeligt til et italiensk mærke, så har i det mindste varme og følelser i sin linse, og alle kampagne har talt til mig. Jeg tror måske, at de næste sæson går lidt væk fra collage-stilen, hvilket jeg hilser velkomment, for nu har vi ligesom prøvet det, og kampagnerne er ikke langt fra at smelte ind i hinanden, men lige nu virker de stadig. Castingen og stylingen er god - bedre end på catwalken. Jeg er som altid glad for Miu Miu.

Faretta Radic ligner en typisk Ralph Lauren-model, men kampagnen er lidt bland. Mon ikke den tiltaler Ralph Lauren-kunden, der typisk godt kan lide det enkle og elegante klassisk amerikanske look.

Bottega Veneta er endnu et af de brands, som skifter ofte ud i fotograf og kampagnestil. Måske fordi tøjet under Tomas Meiser (der lige er gået af som cehfdesigner) og logoet er så genkendeligt, at man har brugt kampagnerne til at overraske. Jeg er personligt mest til store billeder, hvor man virkelig kan se det hele, så denne collagestil kan godt irritere mig lidt, men billederne er gode og castingen, kan jeg også godt lide. Et andet layout, og jeg havde været glad.

Steven Meisel har fotograferet Cara Taylor for ss18-kampagne, og selvom  (jeg siger dette for 117. gang), jeg ikke er supervild med studiokampagner, så er Maxmara blandt de bedre studiokampagner hver sæson, fordi Meisel er god til portrætter. Cara Taylor er en virkelig god model, der på alle billeder og i alle modeserier fanger mig, og det gør hun også her tiltrods for kampagnen kedelige enkelthed. Jeg er ret vild med makeuppen og læbestiften, der passer perfekt til resten af kampagnens douche farver og lys.

Den er simpel, men med en fin casting af Charlee Fraser og Selena Forres, nogle gode farver og fint layout, så får man en cool kampagne. Det er bare i et studio, men den gør sig godt på print, og tøjet tager sig godt ud.

Jeg elsker disse billeder. Jeg tror, at det er Jamie Hawkesworth, der er fotografen. Det kunne i hvert fald godt ligne hans stil i forhold til modellernes posering, billederne komposition, lyset, farverne og filteret. Castingen er god, og tøjet kommer til sin ret. Tøjet kommer til at se cool og avantgarde ud i stedet for konet, som må ære kundernes problem, når de prøver tøjet. Det er i hvert fald ikke tøj til alle kroppe!

Det er egentlig nogle ret fine billeder, der godt kunne se lidt Tim Walker-agtige ud i sin komposition, men Oscar de la Rentas logo, som vistnok er den afdøde desginers signatur, er ikke specielt cool. Man har endda gjort den bedre fra tidligere, ved at lade den være helt sort (før har man brugt kanter og relief og grimme farver), men måske skal man også lave skrifttypen smallere/tyndere? Just my two scents. Garenteret at logoet er vældig populært hos kunderne, der trods alt ikke er mig.

Modekampagner s/s 2018: part II

Jeg fortsætter med det samme med part II af min kampagnegennemgang, fordi jeg har travlt med at få dem ud af verden, før en ny sæson truer:)

Øverst har vi Marc Jacobs, der lavede en fin kollektion med mange kjoler og kaftaner og lignede i fine mønstre og materialer ikke mindst turbaner designet af Steven Jonen. Kampagnen er fin, men som med andre kampagner i denne sæson - som jeg har brokket mig over, så har man ikke kunne vælge de bedste billeder ud, men taget hvad der nærmest ligner hele kamerarullen med, så mange af billederne ligner og føles som outtakes. Hellere færre og bedre billeder end for mange, hvor man mest af alt er frustreret over ikke at kunne se bedre, hvad der er los på billederne.

Efter mange sæsoner, hvor Balmain har brugt supermodeller eller de største instagram- og celebmodeller, så synes vi at være inde i en periode, hvor Olivier Rousteing forsøger at gentænke sit koncept. Måske fordi instamodellerne er alle vegne, og det ikke længere føles frisk med endnu en Gigi/Kendall-kampagne? Til gengæld virker det som om, at Balmain ikke rigtig har fundet ud af, hvad næste skridt i så fald skal være. Denne kampagne ligner et B-modehus-kampagne på alle planer. Fra casting, billedstil, komposition... det er noget ligegyldigt rod. Jeg er ikke selv til Balmains stil, men jeg ønsker og forventer mig flotte kampagne fra modehuset.

Der er gode billeder iblandt, men Series 8 må siges at være den måske mindst kreative og mest ligegyldige kampagne under Nicholas Ghesquiere. Hvor blev wow-faktoren af? Jeg er selvfølgelig glad for danske Freja Behas tilstedeværelse, men end ikke hende kan tage følelsen af meh væk fra kampagnen. Næste sæson bør ruske lidt op i tingene, for Bruce Weber - fotograf for LV - er blevet

persona non grata i branchen, mens anklager om overgreb af (mandlige) modeller undersøges i branchen. For første gang er Bruce's navn ikke at se på kampagnen her. Den blev skudt, før anklagerne blev offentliggjort, så LV valgte at bruge billederne, men underspille Webers rolle.

Jeg har opgivet Dolce & Gabbana som et modehus, der nogensinde kommer til at lave gode kampagner igen. Deres kampagner er ligesom deres kollektioner en lidt mere udvandet version af den forrige. Denne gang har man castet instagram-influencers og rige kunder som modeller, hvor man endda henviser til pigernes instagram-profil. Denne gang er vi i Venedig. Bum bum,

Emilio Pucci har mistet en del relevans efter Peter Dundas smuttede til Roberto Cavalli (hor han ikke holdt i mere end et par sæsoner), og sidenhen har Pucci allerede fyret første designer til at tage over. Om Pucci får kæmpet sig tilbage til relevans må tiden vise. Kampagnen hen gør nok ikke den store forskel.

Der var ligesom to kampagner i år for Proenza Schouler - en med Sasha Pivovaroa og en med Mariacarla Boscono. Selvom det er almindeligt med to modeller og stilen ikke ligger langt fra hinanden, føles det alligevel som to forskellige kampagner. De er ikke sammen på nogen billeder, og der er virkelig mange billeder fra hvert shoot. Desværre har jeg ikke set kampagnerne i nogen blade, og det virker jo temmelig åndssvagt med to så prestigefulde modeller i samme sæson. Hvorfor så lave en kampagne. Måske billederne er allesteder online... jeg ved det ikke. Jeg er ikke faldet over dem, men jeg bruger også ad blocker.

Blumarine er et af de mærker, som er blevet eleveret til et af de store modehuse i mit hoved pga konsistent fine kampagner de sidste mange år. De er ikke blandt de allerstørste, men dem er der også kun få af. Her er Amber Valletta, der poserer ved vandet. Elegante og fine billeder med et pænt layout. Det er godkendt for et brand som Blumarine.

Jeg kan godt lide, når et brand som Christopher Kane begynder at lave kampagner. Det giver brandet lidt mere power og prestige, og kampagnerne har indtil nu været ret gode. Layoutet er elegant og billederne er en smule indiecool, men tøjet fremgår tydeligt. Jeg kan godt lide kampagnen, der med str sandsynlighed er fotograferet af Alasdair McLellan.

Steven Meisels første kampagner for Coach gjorde mig påny opmærksom på en modehus, som er gammelt, men som har fået nyt vand på gamle flasker i de senere år. De første kampagner var virkelig gode. LÆkkert fotograferet, fedt tøj, cool modeller... De seneste kampagne virker lidt som genbrug. De virker ikke helt så godt fotograferet og farverne ikke helt så sprøde. Modellerne har ikke samme gennemslagskraft. Det er ærgerligt. Lige nu minder kampagnerne om Michael Kors for nogle år siden. Same same i et eller andet transportmiddel, hvor man ikke kan kende forskel fra den ene sæson til den anden. Denne gang er vi dog ikke i tog eller i en bil, men vi er stadig i same same land. Brandingen må jo virke.

Karl Lagerfeldt Fendi-kampagner er boring as shite, men i denne sæson slipper vi dog for Kendall og Gigi, og i stedet for vi den alsidige og ofte meget elegante Vittoria Ceretti. Det hjælper gevaldigt. Den amerikanske model Taylor Hill medvirker også i kampagnen, men der er klart flere billeder af Ceretti, og det var da også de billeder, jeg har fundet frem som eksempel her i indlægget.

Isabel Marant har igen brugt Anna Ewers som ansigt for det franske mærke, og hun fungerer fint. Det er ikke nogen ny tallerken, der er blevet opfundet, men tøjet ser cool ud, Anna ser cool ud og folk il se kampagnen og tænke, Isabel Marant er et cool mærke.

Jeg er ret vild med denne model i øjeblikket - Ansley Gulielmi, og derfor kan jeg nok lide kampagnen her bedre end jeg burde. Jeg plejer at hade studio-kampagner med grå væg, og jeg var mildest talt ikke imponeret eller tiltrukket af kollektionen. Det hjælper dog alt sammen med en model, jeg godt kan lide. Sådan kan det gå.

Det øverste af de to billeder ligner kampagnen i bladene, mens det nederste har et andet layout, og jeg tog det mest med, fordi jeg ikke kunne finde andre med logo desværre. Billederne er ligesom de sidste par sæsoner fotograferet af Jamie Hawkesworth, og det er en rigtig flot kampagne.

Jeg har ikke kunne finde Guccis kampagner med layout fra magasinerne og logo, så I må nøjes med disse to logoløse billeder. Denne sæson har man malet billederne. Man har tydeligvis malet efter (eller ovenpå?) fotografier, for det er tydeligt hvem modellerne er, men malerieffekten giver mulighed for at sætte modellerne ind i surrealistiske landskaber og giver også tøjet og modellerne selv et meget fantasifuldt look. Heldigvis er tøjet næsten lige så klart og tydeligt som et klart og tydeligt fotografi. Det er stadig en modereklame og ikke et kunstprojekt, og det er synes jeg er godt.